Hundetræning for voksne hunde

  • DK
  • 1 time
  • dansk

Kursus

Dette kursus er til jer med en voksen hund, som ikke har prøvet træning før, eller måske ikke har gået til træning længe. Det er til jer der måske har overtaget en genbrugshund, eller ikke har haft adgang til til hvalpehold, og pludselig er hunden for gammel til dem.

Alt efter behov sætter vi fokus på at gå pænt i snor, hilse på fremmede mennesker og hunde, at komme når man kalder, at kunne være i ro og at tage pænt.

Vi kommer til at arbejde med øvelser der styrker hundens selvtillid og fokus på sit menneske (eller mennesker) samt øvelser der kan bruges til mental stimulering af hunden.

Her kommer vi også til at arbejde med det lidt mere træningstekniske i forhold til belønningstyper og belønningslevering for at sætte både ejer og hund op til succes.

Hos GARM Hundetræning arbejder vi med KLIK-konceptet, som er belønningsbaseret træning med fokus på kontakt mellem hund og ejer, leg som indlæringsmetode, at styrke hundens initiativ og selvtillid, samt at øge hundens selvkontrol ved fristelser.

Dette er inkluderet

  • 4 x 1 time

Praktisk information

Hvad skal jeg huske?

  • Vand
  • Godbidder i lille taske/pose (der passer til hundens størrelse :))
  • Tæppe/kurv
  • Hundeposer
  • Legetøj (til trækkeleg, gerne 2 ens)
  • evt. dækken til korthårede racer
  • God tid til at tisse af, da tisseri er strengt forbudt i hallen :)

Det med småt

Husk at oplyse din hunds navn, race og alder i bookingprocessen (Inden betaling).

For at deltage i dette kursus skal din hund have en lovpligtige ansvarsforsikring. Ved at bestille kurset samtykker du til at din hund er lovpligtigt forsikret.

Du er tilmeldt når betalingen er gået igennem.  Du betaler for hele kurset og er derfor selv ansvarlig for at komme til de enkelte træningsgange.

Aflyses der fra undervisers side får I naturligvis en træningsgang til at erstatte den tabte.

Der betales pr. hund til træningen. Du må derfor gerne tage partner eller anden i husstanden med, såfremt de også er en del af træningen af hunden.

Viser din hund tegn på sygdom må den desværre blive hjemme, af hensyn til til de andre hunde og kursister. Du er dog stadig velkommen til at følge med i timen uden hund.

Hos GARM Hundetræning anbefaler vi at hundene trænes med sele, for at forhindre skader i nakke og ryg.

Efter hver træningsgang sender jeg en lektiemail ud med det vi har gennemgået og kan trænes til næste gang. Øvelserne bliver sendt på email og er jeres til evig tid.

Sted: Gårdens Hundehal ved Høng/Sæby

Placering

DK

Kommende datoer

Se alle datoer

GARM Hundetræning

Hos GARM Hundetræning tilbyder vi belønningsbaseret hundetræning hos en certificeret instruktør, der giver et fantastisk samarbejde imellem hund og ejer. 

Al træning bliver justeret alt efter hundens alder, race og træningshistorik, så hund og ejer får størst mulig succes. 

##…

Leder du efter et skræddersyet event?

Vi kan arrangere skræddersyede events for større grupper, f.eks. virksomheder eller vennekredse. Efterlad dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.

Anmod om event

Fra 599 kr.Book nu